Ofte stillede spørgsmål

Photo by Jon Tyson on Unsplash

Akroyoga – er det noget med vand ?

Måske et sjovt spørgsmål, men vi hører det ofte. Og det er nok fordi mange hører ‘Aqua’ istedet for ‘Akro’. 

En anden variant af dette spørgsmål er:  Hvad står ‘Akro’ for? 

Så Akro står for akrobatik og viser at akroyoga er en fusion af bevægelsesformerne akrobatik og yoga

Photo by Tim Marshall on Unsplash

Er jeg nu stærk eller smidig nok til akroyoga ?

Først og fremmest, så kan vi sagtens forstå hvorfor nogle forældre stiller dette spørgsmål. Og vi kan forsikre jer om, at familieakroyoga ikke kræver nogle særlige forudsætninger. Det ser måske kompliceret ud, men det meste handler om teknik. Og pssst ! det lærer vi jer 😉

Photo by Ben White on Unsplash

Er familieakroyoga lidt ligesom børneyoga?

Både ja og nej ! 

Måske et noget tvetydigt svar. 

Ja, fordi der er elementer fra børneyoga i familieakroyoga. Som eksempelvis meditation og åndedrætsøvelser. 

Og nej, fordi familieakroyoga udøves i par eller grupper. Så når vi laver yogaøvelser, er det altid et samarbejde imellem barn og voksen.

Har min dreng/pige det rigtige niveau ?

Det korte svar er ja! 

Ja, fordi vi tager udgangspunkt i, hvor børnene er. Vi kan altid tilpasse øvelserne så de bliver sværere eller nemmere. 

Når det så er sagt, så er det altid en god ide, at få en snak med underviseren, hvis dit barn har særlige vanskeligheder i nogle situationer. 
Du er altid velkommen til at skrive til os på bu@akroyoga.dk  

Mit barn har nogle gange brug for at trække sig – er der plads til det? 

Ja det er der.

Det kan være, at øvelsen synes for svær. Eller at det hele kan opleves for intenst. Og så er det rart at kunne trække sig. 

Derfor har vi et pausehjørne, hvor barnet kan søge hen. 

Vi har ofte sørget for farver og papir eller noget andet barnet kan dimse med. Men det kan også være at barnet bare har brug for at betragte det hele på afstand. Eller ligge og kigge op i loftet

.