Om os

Akroyoga for børn og unge

Foreningen er en non-profit organisation, som arbejder for at skabe varige social inklusion, øget tillid og fællesskaber via arbejdet med akroyoga for børn og unge og deres familier. Samt at arbejde for øget sundhed og trivsel.

Foreningen har fokus på kvalitet og alsidighed, så flest mulige børn og unge tager aktivt del i at skabe et forpligtende fællesskab.  Målgruppen for foreningens arbejde er børn og unge og familier, herunder børn og unge med særlige behov.

Foreningen  har fået støtte af Folkeoplysningsudvalget til at opstarte og udvikle hold for Børn og Unge i Københavns Kommune.

VI har også fået tilskud fra Elsass fonden til at oprette hold for børn med CP og andre fysiske funktionsnedsættelser.

Foreningens bestyrelse

Anna Sofie Fornitz Vording – Forkvinde i bestyrelsen

Jeg er 23 år og en ildsjæl i forhold til bevægelse. jeg er glad for børn og unge. Jeg er kreativ og har erfaring med at producer film. Jeg har en vision om at lave film om akroyoga, der kan inspirere børn og unge til at bevæge sig mere. 

Rolf Andersen Meier 

Bevægelse har altid været en stor del af min udtryksform og jeg har gennem årene prøvet kræfter med adskillige forskellige aktivitetsformer. Mødet med akroyoga i 2013 gjorde dog alligevel særligt indtryk og jeg faldt straks for denne legende bevægeform.

Jeg deltager i forhindringsløb (Obstacle Course Racing) på højt plan. Fællesnævneren for disse to sportsgrene er, at jeg har kunnet nørde med mange og alsidige tekniske aspekter. Desuden er jeg fascineret af det kommunikative aspekt i akroyogaen og har skrevet om emnet (http://akro.dk/kommunikation).

Som fysioterapeut har jeg interesse for anatomien og biomekanikken i akroyoga. Men i min optik handler akroyoga primært om hyggeligt samvær baseret på sunde værdier. Inklusion, tilgængelighed og fælles ansvar er værdier jeg værdsætter i Akroyoga København.

Sasha Camilla Roesdahl – Kreativ direktør og bestyrelsesmedlem

Sasha’s interesse ligger særligt hos børn og bevægelse. Hun er uddannet pædagog med tilvalgt liniefaget sundhed krop og bevægelse. På interesse niveau har hun tilegnet sig viden indenfor dans, parkour og acroyoga. Heraf primært acroyoga de sidste 3 år.

Marie-Angelique Girling Gomard – medlem af bestyrelsen og underviser

Uddannet danseterapeut og idrætspædagog. Underviser i bevægelse og er en del af DGI’s bevægelseskorps. Har arbejdet med børn og forældre, både indenfor normal- og specialområdet.