31132547 bu@akroyoga.dk

Akroyoga for de 1 – 3 årige og deres voksne

 
 
 
Velkommen til Akroyoga for de 1-3 årige
og deres voksne. 
 
 
Tillid, balance og samspil imellem voksen og barn
er nøgleordene for akroyoga. 
 
 
Vi laver sjove lege og akroyoga
blandet med musik og sæbebobler. 
 
 
 
 
 

Få en Online Akroyoga workshop

FAQ

Akroyoga – er det noget med vand ?
Måske et sjovt spørgsmål, men vi hører det ofte. 

Og det er nok fordi mange hører ‘Aqua’ istedet for ‘Akro’.

En anden variant af dette spørgsmål er:  Hvad står ‘Akro’ for?

Så Akro står for akrobatik og viser at akroyoga er en fusion af bevægelsesformerne akrobatik og yoga

Er familie akroyoga lidt ligesom børneyoga?
Både ja og nej ! 

Måske et noget tvetydigt svar.

Ja, fordi der er elementer fra børneyoga i familie akroyoga. Som eksempelvis meditation og åndedrætsøvelser.

Og nej, fordi familie akroyoga udøves i par eller grupper. Så når vi laver yogaøvelser, er det altid et samarbejde imellem barn og voksen.

Mit barn har nogle gange brug for at trække sig – er der plads til det?
Ja det er der. 

Det kan være, at øvelsen synes for svær. Eller at det hele kan opleves for intenst. Og så er det rart at kunne trække sig.

Derfor har vi et pausehjørne, hvor barnet kan søge hen.

Vi har ofte sørget for farver og papir eller noget andet barnet kan dimse med.

Men det kan også være at barnet bare har brug for at betragte det hele på afstand.

Eller ligge og kigge op i loftet

Er jeg nu stærk eller smidig nok til akroyoga ?
Først og fremmest, så kan vi sagtens forstå hvorfor nogle forældre stiller dette spørgsmål.
 

Og vi kan forsikre jer om, at familie akroyoga ikke kræver nogle særlige forudsætninger.

Det ser måske kompliceret ud, men det meste handler om teknik.

Og pssst ! Det lærer vi jer 😉

Har min dreng/pige det rigtige niveau ?
Det korte svar er ja!

Ja, fordi vi tager udgangspunkt i, hvor børnene er.

Vi kan altid tilpasse øvelserne så de bliver sværere eller nemmere.

Når det så er sagt, så er det altid en god ide, at få en snak med underviseren, hvis dit barn har særlige vanskeligheder i nogle situationer.

Du er altid velkommen til at skrive til os på bu@akroyoga.dk  

Praktisk Information 

Påklædning

Til akroyoga for familier anbefaler vi at børnene har bare tæer og gamacher/joggingbukser på.

Ingen kjoler og nederdele, da det kan hænge fast. Til de langhårede er det en god ide med en hårelastik.

De voksne deltager på lige fod med børnene. Sørg derfor at have tøj på, som I kan bevæge jer i.

Udstyr

Det kræver ikke noget særligt udstyr at gå til akroyoga.

Hvis I har en yogamåtte, må I meget gerne tage en med.

Nogle gange bruger vi også et tæppe, så det må I også meget gerne have med.

Forudsætninger

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i akroyoga for familier.

I skal blot være friske på at røre jer og have det sjovt! Det er da rimelig simpelt 🙂

 
Mad og drikke

Vi beder om, at der ikke spises i løbet af timen og at maden indtages udenfor undervisningslokalet.

Vi anbefaler, at I har en drikkedunk med til undervisningen.

Mobilfrizone

Til akroyoga for familier er det tid til nærvær, fordybelse og familietid.

Vi vil derfor bede jer om at slukke for jeres telefoner, når I kommer til undervisningen.

Nogle gange kan man have lyst til at tage et billede af den flotte akroyogastillinger, men respekter at det er en mobilfrizone.

Hvis I ønsker at tage billeder, er I velkomne til at tage 1-2 billeder af jeres yndlingsstillinger efter timen.