31132547 bu@akroyoga.dk

Hvad er Akroyoga for Børn & Unge ? 

Kort fortalt så er Akroyoga for Børn & Unge en kombination af yoga, akrobatik, leg, massage og afspænding.

Akroyoga for Børn & Unge er et samspil imellem barn og voksen. Den voksne er base og barnet flyver.

I dette samspil styrkes relationen imellem barn og voksen;

Barnet skal have tillid til at den voksne.

Og den voksne er nødsaget til at være 100 % opmærksom på barnet.

Ikke overraskende, skaber dette samspil også rum for nærvær og værdifuld familietid.

Samarbejde og fællesskab

Men Akroyoga for Børn & Unge er meget mere end smukke akrobatiske øvelser imellem barn og voksen.

Akroyoga for Børn & Unge handler også om samarbejde og fællesskab.

  • Samarbejde imellem voksen og barn.
  • Samarbejde imellem de voksne.
  • Samarbejde imellem børnene.

Vi laver derfor mange sjove lege, der handler om at skabe fællesskab og samarbejde.

En af dem er ‘bølgen’, som de fleste børn elsker. Her er det i høj grad de voksne, der skal samarbejde.

Fordybelse og ro

 

Nogle gange har vi brug for en pause – og det har børnene til akroyoga også.

Derfor har vi et pausehjørne, hvor barnet kan søge hen.

Vi har ofte sørget for farver og papir eller noget andet barnet kan dimse med. Men det kan også være at barnet bare har brug for at betragte det hele på afstand. Eller ligge og kigge op i loftet.

Vi slutter altid af med massage og afspænding, så alle går hjem med ro i krop og sind.

FAQ

Akroyoga – er det noget med vand ?
Måske et sjovt spørgsmål, men vi hører det ofte. 

Og det er nok fordi mange hører ‘Aqua’ istedet for ‘Akro’.

En anden variant af dette spørgsmål er:  Hvad står ‘Akro’ for?

Så Akro står for akrobatik og viser at akroyoga er en fusion af bevægelsesformerne akrobatik og yoga

Er akroyoga for børn lidt ligesom børneyoga?
Både ja og nej ! 

Måske et noget tvetydigt svar.

Ja, fordi der er elementer fra børneyoga i akroyoga for børn. Som eksempelvis meditation og åndedrætsøvelser.

Og nej, fordi akroyoga for børn udøves i par eller grupper. Så når vi laver yogaøvelser, er det altid et samarbejde imellem barn og voksen.

Mit barn har nogle gange brug for at trække sig – er der plads til det?
Ja det er der. 

Det kan være, at øvelsen synes for svær. Eller at det hele kan opleves for intenst. Og så er det rart at kunne trække sig.

Derfor har vi et pausehjørne, hvor barnet kan søge hen.

Vi har ofte sørget for farver og papir eller noget andet barnet kan dimse med.

Men det kan også være at barnet bare har brug for at betragte det hele på afstand.

Eller ligge og kigge op i loftet

Er jeg nu stærk eller smidig nok til akroyoga ?
Først og fremmest, så kan vi sagtens forstå hvorfor nogle forældre stiller dette spørgsmål.
 

Og vi kan forsikre jer om, at akroyoga for børn ikke kræver nogle særlige forudsætninger.

Det ser måske kompliceret ud, men det meste handler om teknik.

Og pssst ! Det lærer vi jer 😉

Har min dreng/pige det rigtige niveau ?
Det korte svar er ja!

Ja, fordi vi tager udgangspunkt i, hvor børnene er.

Vi kan altid tilpasse øvelserne så de bliver sværere eller nemmere.

Når det så er sagt, så er det altid en god ide, at få en snak med underviseren, hvis dit barn har særlige vanskeligheder i nogle situationer.

Du er altid velkommen til at skrive til os på bu@akroyoga.dk  

Indmeld dit barn

Bliv støttemedlem